Uge 9 – Tai Chi 24 step Yang Style

Peter Rosendahl Ikke-kategoriseret Leave a Comment

Tai Chi 24 step Yang Style

Som jeg fik sagt i mit opslag i uge 4 ville jeg, når jeg havde øvet lidt, lave en video af hele Tai Chi formen “24 step”. Det har jeg så gjort nu 🙂

Søndag morgen og formiddag blev brugt på at vandre op i skoven bag skolen, hvor jeg både havde mulighed for at være lidt alene, plus at jeg kunne filme og øve formen på sammen tid – win win.

Jeg øver stadig formen flere gange dagligt, og der er stadig passager som enten driller eller som ikke rigtig sidder i skabet endnu. Men noget af det aller vigtigste når man dyrker Tai Chi er at slappe af og trække vejret dybt, og i takt med bevægelserne. Det giver et ensartet flow i formen, som er rigtig vigtig.

Tai Chi mod smertelindring

Tai Chi skulle efter sigende have været brugt som medicinsk behandling i det gamle Kina. Undersøgelser viser at personer med bl.a. fibromyalgi har formået at lindre smerter bedre ved at dyrke Tai Chi, frem for den kredsløbs træning de bruger mod fibromyalgi i dag.

Hvis interessen skulle være der, kan du læse mere om undersøgelsen her: medpagetoday.com

Videnskab.dk skriver endda også at Tai Chi kan “dæmpe geners aktivitet”, som de skriver. Oversat betyder det at Tai Chi kan bruges mod inflammationstilstande i kroppen og endda forebygge sygdomme. Ret spændende læsning, som jeg helt sikkert også vil dykke mere ned i.

Jeg kan mærke at det også virker på mig. Det tvinger mig til at trække vejret roligt, og holde fokus på vejrtrækning og bevægelse på samme tid. Det er en form for aktiv meditation. En fantastisk måde at træne på. Jeg er helt sikkert ikke færdig med at undersøge denne ældgamle kinesiske kampsport og mulighederne deri. Måske man endda en dag kunne leve af det 😀 ak ja. En dag af gangen.

Rigtig mange varme hilsner her fra Kina, med ønsket om en fantastisk start på en ny uge.