Power stretching
Power stretching er en interessant og ret primitiv teknik, der benyttes af shaolin munke for at opnå maksimal smidighed. Man strækker simpelthen bare musklen så meget som det overhovedet er muligt, og så holder man den der i 60 sekunder.
Vores power stretching foregår i sommerperioden hver anden fredag.
Inden power stretching er utrolig vigtigt at være gennemvarm så man ikke risikerer at overstrække og derved springe en muskel. Vi varmer derfor op i en times tid inden, med løb, sjip, hop, dynamisk udstrænkning og spark.
Selve udstrækningen består af 3 stræk, som hver holdes i 60 sekunder:
- Venstre frontsplit
- Højre frontsplit
- Straddle split
Når strækkene er overstået, skal vi sparke alt hvad vi overhovedet kan. Normalt sparker vi 200-300 spark med hvert ben efterfølgende.
Det er meget vigtigt at man ikke når at blive kold igen inden man sparker, da musklen derved vil trække sig sammen igen og endda kortere end før. Man vil så have spildt 3 minutters smerte og have mistet lidt fleksibilitet.
Jeg har nu gennemført 3 power streching sessioner, og kan ikke just sige det bliver nemmere – nærmere tværtimod da Sifu presser os lidt ekstra for hver gang.
Men det er en del af træningen og det er helt klart noget jeg ikke har prøvet før 🙂 Og helt sikkert noget man ikke bør prøve derhjemme 😉
Spiritualitet
Når jeg skriver spiritualitet i overskriften er det ikke fordi jeg vil komme med en lang forklaring eller begynde at overbevise nogen om noget…
Jeg har blot en lille oplevelse jeg gerne vil dele med jer:
Tvivlen og tanker
For hver dag der går, og i takt med at min krop gør mere og mere ondt, har jeg tænkt ved mig selv et par gange: “Hvad laver jeg? Hvorfor er jeg her, og ikke hos min familie? Hjælper det overhovedet? Og var det dét Hugo ville ønske for mig?”
Jeg har flere og flere spørgsmål som jeg blot brænder inde med og har svært ved at komme ud med.
Under Qigong træning bliver det sværere og sværere for mig at koncentrere mig om meditations delen af det og jeg bliver mere og mere irriteret.
Jeg har ikke rigtig styr på mit sind lige for tiden, og jeg tror jeg ved hvorfor nu…
Jeg savner dig Hugo
Som overskriften siger, “Jeg savner dig Hugo!”.
Jeg har haft nogle ekstremt hårde dage det sidste stykke tid, fysisk ja tak, men ikke mindst psykisk.
Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal skrive det, men jeg har følt lidt at mit sorte hul er blevet større og jeg har “mistet kontakten” til Hugo. Jeg kan ikke mærke ham – det eneste jeg mærker lige for tiden er min krop. Og den gør ondt. Ikke bare lidt – den gør meget ondt!
Det har været utrolig svært for mig at indrømme, men jeg har snakket med Sifu om ikke at løbe som opvarmning mere, da mit knæ simpelthen ikke bliver bedre. Det bliver tværtimod værre og forhindrer mig i at træne.
Det har været lidt af et nederlag, som igen har gjort at jeg har mistet lidt grebet omkring hvad det er jeg laver. Men jeg har ikke mistet modet!
Qigong hjalp
Under vores Qigong meditation torsdag aften kaldte jeg på Hugo (inden i mig selv selvfølgelig) og spurgte hvorfor han ikke var hos mig mere? Jeg fortalte ham at jeg var ked af det, og at jeg savnede at mærke ham.
Normalt snakker jeg ikke til ham under qigong, men den dag skete det helt automatisk.
Det magiske i denne fortælling, og det som jeg i virkeligheden ville dele med jer, kommer nu:
Kuldegysning
Indenfor 5 minutter efter jeg har kaldt på Hugo og fortalt ham hvordan jeg havde det, skete der noget magisk.
Den ene smukke sommerfugl efter den anden satte sig på mine arme, og foldede sine vinger langsomt ud, som om de havde fået besked på at vise mig deres møsntre.
Der satte sig i alt omkring 8-10 sommerfugle på mig mens jeg blot stod der med mine arme strakt frem i vejret.
Jeg blev varm indeni, og kunne mærke en vidunderlig energi strømme igennem min krop – en energi som jeg ikke har følt i meget lang tid.
Den sidste sommerfugl satte sig oven på mit hoved, og da jeg mærkede den, strømmede der med det samme en kraftfuld kuldegysning hele vejen fra nakken, ned over armene, brystkassen og ned gennem benene. Jeg begyndte at græde!
Jeg vidste det var ham! Jeg var ikke et sekund i tvivl!
Det var Hugo der sendte mig et tegn.
Hugo var altid meget interesseret i naturen og ikke mindst sommerfugle. Vi kiggede ofte på sommerfugle ude i vores have, når ham og jeg var alene hjemme mens mor var på arbejde.
Del det med andre – stol på dig selv
Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle dele denne oplevelse med andre eller blot holde den for mig selv. Jeg var dog så fyldt med kærlighed i det øjeblik, så jeg blev nødt til at dele min oplevelse med nogle af dem jeg er tættest på her.
Jeg var lidt nervøs over at skulle fortælle det, og over hvordan de ville tage det. Men de anerkendte min historie, gav mig et kammeratligt skulderklap og fortalte at de var utroligt glade for at jeg delte det med dem, og at jeg altid kunne komme og snakke hvis jeg havde brug for det.
Nu deler jeg min oplevelse med jer, og håber på I vil lægge mærke til flere og flere af de her små vidunderlige oplevelser som vi garanteret har hver dag uden at give dem mening.
Jeg tror mere og mere på at der er mere til end hvad vi kan se, høre og føle på.
Har du haft nogle lignende oplevelser?
Hvis du har haft nogle lignende oplevelser, er du meget velkommen til at dele dem med mig. Jeg vil elske at læse det, og måske vil det være gavnligt at dele dem med nogen som kan nikke genkendende til det.
Jeg vil i hvert fald opfordre til at man åbner lidt mere op og lægger mærke til flere ting omkring én 🙂
Tusind tusind tak for alle de tanker, likes og kommentarer i sender min vej – det betyder utroligt meget at I støtter mig så meget som I gør. Tusind tak fordi I bruger jeres tid på at følge med!
Hav en fantastisk søndag, og pas rigtig godt på jer selv!