Uge 6 – Free Movement Training

Peter Rosendahl Ikke-kategoriseret Leave a Comment

Free Movement Training

Denne uge har været super hård, og jeg har derfor ikke haft overdrevet meget overskud til at træne ekstra og få lavet video, men…

Jeg har leget lidt med Free Movement Training. Det er blot træning der går ud på at bevæge sig frit, helt simpelt.

Træningen er meget inspireret af tre personer, som jeg ser meget op til, Ido Portal og brødrene Simon og Marcus Grandjean – tak for jeres inspiration 😉

Lidt tyndt indlæg i denne uge

Det er ikke meget jeg får opdateret med nyt i denne uge, det beklager jeg.

Men jeg må indrømme at det tager rigtig meget energi at have en rumbo. Selvom han er en utrolig rar gut, og jeg er heldig at have ham som rumbo, så tærer det bare på min energi.

Det betyder rigtig meget for mig at jeg også får lidt tid for mig selv, så jeg bruger som regel pauserne til at gå en tur med en kop kaffe eller the. Så kan jeg sætte mig et sted i fred og ro, og slappe lidt af.

4 måneder synes efterhånden både for kort og for længe

Jeg savner mine to tøser derhjemme ekstremt meget, det skal jeg under ingen omstændigheder lægge skjul på. Dagene går så hurtigt her, og jeg kan se hvor meget Silke er vokset hver gang jeg snakker med dem på Skype.

Det er skræmmende så meget der sker lige for tiden, og jeg føler nogle dage at jeg går glip af nogle vigtige øjeblikke. Men igen – jeg har valgt at gøre dette for netop at kunne nyde og opleve disse omtalte vigtige øjeblikke fuldt ud.

Når alt det så er sagt, så er 4 måneder faktisk ikke særlig meget når vi snakker Kung Fu. Allerede nu er næsten halvdelen af mit ophold gået, og man er faktisk først nu sådan rigtig begyndt at komme ind i et flow.

Derudover tager det rigtig lang tid at lære de her Shaolin Forms, så det er med at holde tungen lige i munden, og suge ALT den viden til sig som muligt.

Jeg vil i hvert fald nyde hvert et øjeblik jeg har tilbage, lige så meget som jeg indtil nu har nydt de forrige øjeblikke.

Hav en rigtig dejlig mandag, og tøv ikke med at skrive til mig og spørge hvis der skulle være spørgsmål 🙂