Shaolin Group Form Grading
Fredag i denne uge gennemførte jeg min første rigtige Shaolin Group form grading, som jeg er ved at lære. Det er en smule nervepirrende, når alle sidder og kigger på én og Sifu bedømmer hver en bevægelse.
Men det gik rigtig godt, og jeg fik ros bagefter. Man kan tydeligt høre hvis man gør noget forkert – det lægger han i hvert fald ikke skjul på. Der kommer et skuffet “ay yah” og derefter “tsk tsk tsk”. Så ved man virkelig at man fuckede up.
4 nye elever i denne uge
Der er i denne uge kommet hele 4 nye elever. Det er rigtig mange, og der er noget mere liv på skolen nu end der var for en uge siden.
Jeg har fået tildelt én af de nye elever som min rumbo, han hedder Daniel, er 20 år og kommer fra Israel. Han snakker dog flydende engelsk, da han har boet i Canada størstedelen af sit liv.
Når man haft et værelse for sig selv i næsten 3 uger, så skal man godt nok lige vænne sig til at dele igen, men det går nu fint nok 🙂
Hvis du ikke har fulgt med tidligere, og ikke har set skolen, så se med her, hvor jeg viser rundt på skolen: Rundtur på Xinglong
Og så som altid – hav en fantastisk søndag 🙂