Så er anden uge overstået
Efter anden uge er min krop efterhånden så mørbanket og træt at det kun kan gå fremad fra nu af.
Man lærer at håndtere sine muskelsmerter ved at gå ind i sig selv via Qi-gong, og på den måde styre sin energi rundt i kroppen. Det er vildt svært at gøre rigtigt, men når du gør det rigtigt kan du mærke det med samme.
Efter to uger har jeg efterhånden fået en “hverdag” her, og jeg ved nu hvad det handler om. Jeg er super glad for min beslutning om at tage afsted, og jeg er nu endnu mere sikker på at det kan give mig det jeg leder efter.
Hvis du ikke så videoen fra i sidste uge, så kan du se den her: Xinglong Kungfu School – Videorundtur
Her viser jeg lidt rundt på skolen 🙂
Powertræning og fredags-cleaning
I denne uge har jeg filmet mig selv lidt, hvor jeg fortæller en smule om torsdagens powertræning, og fredagens “cleaning” af vores Shaolin forme. Powertræning er noget af det hårdeste jeg har prøvet. Jeg er ret sikker på det ikke er designet til at opbygge muskler – nærmere styrke sin mentalitet og viljestyrke.
Jeg viser også i slutningen lidt af den form vi arbejder på lige nu.
Så ja, her er lidt video 🙂
Tusind tak til Holstebro Taekwondo Klub for sponsorat af t-shirts og trøje 🙂