så kom dagen hvor taskerne skulle pakkes og jeg skulle afsted. 4 måneder på Xing Long Kung Fu School, på den anden side af jorden!
Min morgen startede med at mit vækkeur forsøgte af få liv i mig klokken 03.00. Jeg fik endelig taget mig sammen til at komme ud af fjerene 03.30, som i Kina svarer til 09.30.
De sidste 3 dage har jeg forsøgt at omstille mig til kinesisk tid, så jeg ikke skulle døje med jetlag når jeg endelig kom til Kina. Det kan helt klart anbefales at starte med det allerede inden afrejse.
Det der bare ikke måtte ske – skete selvfølgelig
Klokken er 7.15. Jeg er på vej i bad jeg modtager denne opdatering fra mit flyselskab KLM:
Dit fly til Amsterdam er aflyst. Vi beklager.
Mit fly til Amsterdam kl. 11.45 var aflyst pga. tåge og dårligt vejr i Amsterdam – men så vidt jeg kunne se så var der åbenbart ikke tåget kl. 10 og klokken 15. Man har vel lov til at undre sig over hvordan de kan forudsige det allerede klokken 7.15? Jeg er sikker på piloten var fuld 😛
Ehm, hvad dælen gør jeg så lige nu? Jeg tror aldrig jeg har været så nervøs, bekymret og spændt før i hele mit liv, selvfølgelig bortset fra de 2 gange min kæreste Trine skulle føde mine højtelskede børn, Hugo og Silke.
Hvis jeg på en eller anden måde kunne finde ud af at nedfælde den linde strøm af tanker der galoperede gennem mit hoved på det tidspunkt, er jeg sikker på at jeg kunne fortsætte mit skriveri et par dage. Sh*t min stakkels hjerne var på overarbejde, AV!
Amsterdam blev til Helsinki
Efter forgæves forsøg på at få fat på min rejseudbyder, får jeg en meget ventet besked fra KLM. Den aflyste flyafgang er blevet erstattet med en anden så jeg blot bliver forsinket med 1 time totalt. Puuha – om ikke andet så har jeg da opnået en ny maxpuls 😀
Mine timer i Helsinki lufthavn
Lufthavnsmad er altid overpriced, men jeg blev jo nødt til at spise noget. Jeg bestilte en cæsar salat til den nette sum af 18€. En kende i overkanten, men den smagte dog udemærket 😀
Efter min mad fandt jeg et sted med en stikkontakt, fandt min bærbar frem og begyndte at sidde og skrive lidt – det blev hurtigt kedeligt, så jeg besluttede mig for at kigge på mennesker i stedet for.
Hvor er der dog bare skrækkeligt mange mennesker der lever i deres egen lille indelukkede mediebobbel. Mennesker er ret passive og bliver nærmest forskrækket hvis man kommer til at fange deres sjældent løftede blikke.
Jeg synes det er ret så underholdende at studere mennesker, og hvordan de reagerer på forskellige uventede ting. Man bliver faktisk næsten forvekslet med en creep hvis man stikker en tilfældig forbipasserende person et uventet smil. Jeg elsker dog folks forvirrede reaktioner, så det kunne sagtens underholde mig indtil jeg skulle boarde mit fly til Beijing.
Endelig i Kina
Efter ca. 7 timer og 30 minutter i luften, med sammenlagt 2 timers søvn, var jeg rimelig smadret og absolut ikke klar til at stå i kø i over 2 timer for at komme igennem immigrations-køen i Beijing. Jeg faldt dog hurtigt i snak med to personer fra Australien, som var ret så nysgerrig over hvorfor jeg havde boksehandsker hængende bag på min rygsæk – så igen, til mit held, gik tiden ret hurtigt.
Jeg blev hentet af min nye træner/mester i lufthavnen i Changchun. Wang Xinglong Shi, hedder han, men skal kaldes Wang Sifu, da det er en form for respekt over sin træner at kalde ham “Sifu” efter navnet. Sifu betyder nemlig mester.
Turen fra Changchun lufthavn til Xing Long Kung Fu School, lidt uden for Siping by, tog lidt mere en 2 timer.
Xing Long Kung Fu School
Hvis man forventer at indlogere sig på et hotel, så er dette sted nok ikke lige et sted for dig. Det minder mest af alt om en faldefærdig, ubeboet og meget fattig landbrugsejendom – men ikke desto mindre har stedet en vidunderlig aura og energi, som kun kan fornemmes ved at være her. Billeder siger desværre ikke nok i dette tilfælde, men de kan da give en idé om hvor jeg befinder mig om ikke andet.
Ovenstående billede er fra den primære træningssal.
Jeg blev hurtigt tildelt et vælrelse, hvor jeg skal bo sammen med Jonathan, som er fra Frankrig. Han skal dog allerede hjem om 10 dage – så har han været her i 2 måneder.
Som jeg skrev før, så er det ikke just luxus, men sengen så bare så blød og lækker ud, så jeg lagde mig selvfølgelig for at afprøve den. Det var den ikke! Den er ligeså hård som et lækkert trægulv. Men jeg går ud fra at hvis man er træt nok, så kan man sove hvor som helst, og på hvad som helst 😀
Jeg sov 12 timer natten til søndag, fra 19.30 til 07.30. Jeg vågnede ved at Jonathan var ved at tage sko på, og kunne se han listede rundt. Jeg slog øjnene op, satte mig op i sengen og sagde “Du behøver altså ikke være så stille!” – kan kiggede bare mærkeligt på mig og sagde “Eh What?”… jeg havde fuldstændig glemt at jeg skulle snakke engelsk 😛 Det synes han var lidt sjovt.
Nå, nu skal vi spise. Og nu bør dette indlæg vist heller ikke være længere 😀 Men jeg har det godt, og ser MEGET frem til at begynde min “Basic Kung Fu Introduction” i morgen, som består af alt det grundlæggende, såsom forskellige stande, slag, blokeringer og spark.
Det er et forløb alle nye skal igennem, og varer i gennemsnit 1-2 uger 🙂
Hvis man skulle have lyst, så er skolens hjemmeside www.kungfuschoolchina.com
Hav en fantastisk søndag derude.