Jeg vil IKKE være svag
Når man starter ud så hårdt som jeg har gjort med mit træningsprogram, så skal man især passe på at man ikke skader sig selv – og det ved jeg da kun af erfaring nu.
Jeg var et stædigt fjols, men måske også et lidt for optimistisk fjols da jeg startede ud. Jeg troede jeg bare kunne vælte direkte ud af sofaen og springe direkte ud i noget der nærmest minder om atletisk træning.
Jeg startede den første dag med at løbe 5 km, på blandet underlag, så hurtigt som mine lunger og muskler overhovedet kunne holde til. Jeg skulle i hvert fald bevise overfor mig selv, at jeg ikke var et slattent sofamonster. Men ehm, det var jeg vist alligevel blevet …
Kraftige smerter i mit knæ
Mit knæ startede allerede med at brokke sig gevaldigt efter 2 km. Det gjorde sindssygt ondt på siden af knæet – men dum som jeg var, tænkte jeg at det bare skulle løbes væk!.
Jeg løb de yderligere 3 km, nærmest haltende på det venstre ben, mens jeg tænkte ”Shit shit shit – du kan godt, du kan godt, du kan godt!”. På de sidste 100 m. ned af grusvejen måtte jeg simpelthen give op. Det gjorde nu så ondt så jeg faktisk næsten fik tårer i øjnene, men – Jeg ville IKKE være svag!
Tåbelig måde at starte sin træning på
Ja det var det! Og ja, jeg har lært noget af det.
Alt det med Hugo, alle de følelser jeg har indeni, som kan være enormt svært at komme ud med – alt dét tror jeg gav sig til udtryk på min første løbetur.
Jeg var stædig, rasende, ked af det, sur, opgivende men vedholdende. Det er rigtig godt at være vedholdende, man skal bare lige lære hvor grænsen går …
Jeg havde kraftige smerter i mit knæ de næste par dage, og jeg havde meget svært ved at gå. Jeg kunne ikke bøje mit venstre ben. Jeg havde helt klart overbelastet mit knæ så det gjorde sig noget.
Jeg har efterfølgende forsøgt at passe meget mere på hvordan jeg starter min træning ud, så jeg netop ikke skader mig selv. Det er ikke altid at muskler, led og ligamenter kan følge med til de forventninger man måske har. Jeg lærte i hvert fald et rigtig godt ordsprog i starten af min træning, som jeg stadig vil huske på fremover:
Too much, too soon!
Jeg brugte tiden på at male i stedet for
Jeg brugte tiden efter min overbelastnings-skade på at male, og gjorde rigtig meget ud af at skåne min krop, så den igen kunne blive klar til træning. Hvis du skulle have lyst til at se mine malerier, så tag endelig et lille kig forbi mit ydmyge online galleri 🙂
Restitution er rigtig vigtigt når man træner
Da jeg nu har været igennem 5 uger med ret hård træning hver dag, skiftevis styrketræning og cardio, besluttede jeg mig for at holde 4 restitutionsdage for at give mine stakkels muskler en velfortjent pause. Velfortjent og tiltrængt pause. De ender i dag – så nu er det i gang igen, med et program der de næste 4 uger er endnu hårdere end de sidste 5.
Ikke nok med at det kan føles som en rigtig god idé at slappe af efter så lang træning, så er det faktisk rigtig godt hvis man som jeg gerne vil opbygge lidt ekstra muskelmasse.
Musklerne bliver kort sagt større af at slappe af – den er sgu god nok 😀 !
Når man træner så hårdt som jeg har gjort det sidste stykke tid, provokerer man sine muskler til at kunne yde mere, men hvis man konstant bliver ved med at “nedbryde” sine muskler, vil de ikke vokse.
Jeg har læst mig frem til, at sådan en pause på en 4-5 dage skulle booste ens musklers “lyst” til at vokse.
Martin Kreutzer har på siden iform også skrevet et rigtig fint indlæg om Hvorfor restitution er vigtigt, hvis det skulle have interesse 🙂
Pas på jer selv derude når I træner, men vigtigst af alt: Keep Moving!